Munkebo (1977) En ny start.
Jeg mindes, den lille naturrige provinsby og dens omgivelser, som et eventyrland. Som en
kæmpe bakke, med sit udkigstårn. Alle husene var lagt som en krans, om den store bakke.
Helt ned til vandet. Fra toppen kunne jeg se den indre fjord bugte sig til den næste
provinsby. Og på den anden side, endnu mere vand. De store kraner, der arbejde i
døgndrift, dominerede landskabet. Og helt ud til horisonten, kunne jeg se endnu mere vand.
Hvor verdens største tankskibe sejlede ind og ud. Med alt det vand, burde man kalde byen for "Blåbjerg", eller "Vandby-øster", men hed såmænd bare Munkebo.
Med sine fire årstider, var der altid magi i luften, og alt var muligt her. Især for en lille dreng
på syv år. Her var alt nyt for mig. De bedste legekammerater. Gode trygge rammer. Stort
hus. Det var næsten som en drøm. Intet kunne gå
galt.
Sommeren hvor græsset stod aller højest og gylden. Alle mulige former.
Gule blomster, røde valmuer. Blå og violette klokkeblomster, som hang og dinglede. Sommerfugle der
sugede nektaren til sig - selv de havde det godt. Vi løb igennem det og rullede rundt i det
som børn, kunne næsten blive væk i alt det høje græs. Solen stod højt, og varmede vores
kroppe og små runde ansigter. Duften af alle de forskellige blomster, og frugttræer. Støvet
fra planterne fløj rundt i luften, mens insekterne summede rundt. Fra de rigtige
steder kunne jeg skue kilometervis ude i horisonten. De forskellige grønne toner af marker,
bakker som snoede sig op ad hinanden.
Senere på året gik markerne hen og blev helt gyldenbrune.
Når en let sommerbrise sneg sig hen over markerne, kunne jeg se, hvordan kornet
svajede sig så blidt og smukt. Små søer, med ænder og gæs, andre sjove fugle pippede rundt.
De store klodsede køer som græssede og kiggede åndsvagt på en. Hvad glor du på,
sagde jeg. Men de stod bare og mæskede deres græs i sig, og kikkede åndsvagt på en.
Her var plads. Et rigt fauna af græssende køer, gæs og får.
Heste, som løber rundt i landskabet, som frydede øjet med perspektiver.
Her var ingen hungersnød, eller fattigdom. Her var der en regering, som folket har
stemt ind, med lov og orden. Her var ligeberettigelse og kvinderne stemte til valg. Her fik
indbyggerne mad tre gange om dagen, jeg skulle aldrig mere gå sulten i seng.
Her levede mine adoptivforældre.
To forskellige tilstand til livet: Lodret eller Vandret.
At lege gartner i andres haver
1, Jeg kommer først, dig bagefter. Jeg må starte med mig selv først. 2, andre bagefter. Nååår men jeg synes andre kommer først, mig bagefter. Kan godt elske andre højere end mig selv.. Okay! Hvordan kan jeg elske andre – hvis jeg ikke kan elske mig selv.
Hvad vil det sige, at man elsker. Jeg elsker min kæreste, jeg elsker mit barn, jeg elsker min familie, jeg elsker dyr, jeg elsker blomster, jeg elsker penge, jeg elsker sex, jeg elsker ting, jeg elsker at synge, danse, jeg elsker at gøre dit og dat. Hvad med had, jeg hader....
To stærke ord.
3, Som en mor der elsker sit barn på 2 mdr. ubetinget (skal slet ikke have noget igen)... Se mor, jeg kan selv tage tøj på. Se mor, jeg kan finde ud af at bruge en gaffel. Ubetinget bliver hurtigt til betinget. Vil have noget igen. 4, følger hurtigt efter. Leger/dyrker politibetjent. 5, jeg skal blive i min egen Butik. Min egen have. Ikke vade ind i andre folks haver som, husk lige at tage koppen med ud i køkkenet. Hey! Du må ikke gå her. Hey! Du må ikke cykle her. Hey! Du køre for stærkt. Hey! Rydder du lige op efter dig. Leger politibetjent med sin gode ret (synes vi).
Leger politibetjent, dem er vi mange af – kommer fra ens opdragelse, uden vi ved det. Uden vi kan se det. MEGET! Kommer fra vores barndom. Så! Bliv i din egen have, og gør den pæn. Klip dit eget græs, klip hækken. Så frø, som senere kommer til at vokse sig store og bære frugt. Pas din egen! Have!
Så kommer folk forbi og synes det en pæn have man har og de får lyst til at besøge den. Hvorfor: Fordi man har travlt i sin egen have, har ikke længere travlt med andre folks haver. MEN! Det er så! Svært..
6, Det kan jeg godt lide, det kan de fleste. 6, er dejligt. At røre hinanden. 6, kan være smukt. 6, er ikke alt. Der er også 7, og 8. at kikke på hinanden. 9, så begynder det at blive svært. Bind mig, slå mig, gør syge ting. Hvorfor gør folk syge ting, ser syge ting på nettet. Fordi de er syge, uden de ved det. Mere vil have mere. 10, nu cirklen rundet, de 10 bud. Skabt af mennesket, skabt af etik og moral til menneskeheden.
11, det hele starter forfra, på et højere plan. 10 med et 1, tal bagefter. 12, 13, 14. Livets cyklus. Indtil vi når 20. Det hele køre i ring igen. Vi dør, nye bliver født. Blomster og træer dør, nye kommer til. Med en bevidsthed om sig selv og andre i en højere enhed. At behandle sig selv og andre bedre og bedre. At passe på verden, bedre og bedre for hver enhed. Hvor er vi nu.
At blive mere bevidst om sig selv, at lære af sine fejl. At opføre sig ordenligt. Være god ved dig selv! Være gode ved andre. Være god ved dyrene, være god ved træerne. Behandle ting ordenligt. Tænk ordenligt, den er svær! Tænk... Hvis alle kunne se dine tanker, at de ikke længere kun var dine egne, men alles. Så vi skal tænke ordenligt.
Være gode ved hinanden! Men det svært i vores verden. Vi vader i andres haver, uden at tænke over det, leger vi betjent, også i parfold – det min ret... er det ikke. Jeg kender ingen mennesker på denne jord, som ikke er over i andres haver en gang imellem. Kunsten er at blive i sin egen have, at kunne give slip på det der er svært for en.
Men jeg tror også, at man kan gå i andres haver – hvis man gør det kærligt! Og forsigtigt på en pæn måde, (hvis man absolut har brug for det) og måske gerne vil hjælpe. Men så leger man jo hellere ikke politibetjent.
Tilføj kommentar
Kommentarer