At skrive digte, er nok endnu mere psykisk betonet i følge mig, hvis det også skal være brugbart til omverden, men igen, så er det jo mest for min egen skyld jeg skriver digte.
Jeg startede med et lille kursus i niende klasse på Ringe Efterskole. Det var spændende - ens tanker, følelser, stemninger kunne man nu overføre på et stykke papir. Ikke igennem farver... Men med ord, (det vel også en form for terapi) tænker jeg. Det også som en kamp, som når jeg maler - det virker bare ikke rigtigt, noget lyder forkert, ordene virker ikke rigtigt.
Må finde andre ord, (googler på nettet efter ord m.m.). Men! Pludselig. er det der bare! Færdigt. Det jeg føler aller inderst inde om forskellige følelser her i livets aspekter. Eller ens dybeste tanker, et emne, fx mennesker. Oplevelser, stemninger, filosofi, etik og moral, eller bare en ting (fx et lille frø fra et træ, og frøets rejse til at blive til et træ, dens cyklus).
Jeg ved ikke hvor rigtigt eller forkert det er, men nogen mennesker siger: "jo mere pis og lort du har oplevet i dit liv - jo bedre bliver ens digte (da der er mange ægte følelser at tage fat på) og bearbejde dem ned og få det sat i vers og strofer... Tror det kan diskuteres.
Når jeg først sætter mig ned, for at skrive et digt - så har jeg en lille ide (som et frø, der meget gerne vil spirer til noget større). Tager mellem 3-6 timer, så det færdigt. Andre gange kan jeg ikke komme videre (kun halvt færdigt). det driller - kan ikke få det til at hænge sammen. Det er nogen gange lidt som at male. Hvor jeg ikke ved hvad jeg skal male. men bare laver noget abstrakt i forskellige farver.. OG! Pludselig kan jeg se noget lækkert i farverne (et motiv m.m.) Det lidt det samme med digte.. Andre gange ved jeg præcis hvad jeg vil skrive om.
Jeg mener ikke at man bare kan male, eller skrive - lave mad når man lyster. Det skal helst være hver dag (som et arbejde -. selvom man hellere vil holde fri). På den måde udvikler man sig mere og hurtigere og bliver dygtigere og får erfaringer! Men! Når det er sagt, så er det nu kun mad, jeg får laver hver dag og prøver alt det andet så meget jeg nu formår.
Personligt, har de fleste af mine digte givet et godt udbytte - via alle de dårlige oplevelser fra min fortid., (det at kunne få det ud) hjælper rigtig meget for mig. Tror nu også man kan skrive fantastiske gode, smukke digte om positive, skønne ting her i livet. Uden at ens fortid behøver at være fuld drama... Det kan lige så godt også være en udfordring - så det ikke bare bliver til noget plat - men i stedet noget tankevækkende for læseren og ikke mindst til en selv.
Second Life
Deler til verden
min verden
de sociale medier
din væg
I håb om folk ser
hvorfor
bekræftelse.
Familie
stor familie
wow de må have det godt
lille familie
mon de okay
ingen familie
godt det ikke mig.
Sjove tekster
sjove video
hi hi hi
vigtigt at grine
intet som et godt grin
vi deler sjovt
sjovt er det sammen.
Se mig og min mis
omsorg
den fine vovse
så majestætisk den står
kærlighed
gengældt
ikke værst
Ny pot og pande
Se mig kok amok
er jeg bare god
er det bare mig
eller
eller er det kunst
nej det bare mad.
Endelig et godt foto
endelig 1000 like´s
så det sagt
jamen sådan ser jeg
jeg faktisk ud
og alle dem jeg sletter
må ingen se.
Opråb
oplysninger
verden er af lava
koroption
del del del
eller du ej
ej min sande ven.
Jo mere second life
jo mindre first life.
”KvindeSinde”
Du er så stærk
som skrøbelig
hengiven som vinden
på en stormfuld dag.
Håret blæser
klart står du der smukkest
med røde kinder
ingen makeup.
Når du klæder dig på
og skal ud
hvert lille øjeblik
du tager med ynde.
Meditativt
fordybelses proces
i spejlet
forvandlingen.
Først tøjet
duftene
smykkerne
makeuppen .
Som ritualer
føles godt og rart
selvbekræftende
kikke mig i øjnene
og smiler
Så er jeg klar.
Kærlighedstoget
Du kommer med 180 km/t
Standser på min perron
stiger ud
siger kys kys med åbent hjerte
Du som solen på en gråvejrsdag
duften af din silkehud
kysser mit kolde hjerte
bader mig i kærlighed
som en edderkop
spinder jeg mit net
du sidder fast
kan ikke slippe fri
Jeg trækker dig ind
ind i mit mørke sind
sarkasmen flyver højt
hengivelsens kraft falmer
Sproget bliver forvrænget
forvrænget til en ussel lort
Så tragisk
så sørgeligt
Selvrespekten
træder i karakter
du slipper fri
fri fra det onde
thi kærligheden
springer alle bånd
alle spind
alle tråde
Du løber hen til min perron
jeg åbner døren for dig
og viser dig vej
du køre videre
til næste perron
du græder af ulykke
mens du ånder lettet op
fri som en skadet fugl
Tilføj kommentar
Kommentarer