Min barndom: Blev adopteret til Fyn som syv årig fra Dacca, hovedstaden i Bangladesh.

Jeg blev væk fra min familie som ca seks årig. Kunne ikke finde hjem igen og det blev hurtigt mørkt, lage mig til at sove under nogen gamle togvogne. Næste dag gik jeg videre og på den måde blev jeg langsomt til en gadedreng. Senere blev jeg fundet af en mand, der satte mig i et børnehjem og igen senere adopteret til DK.

Et år efter ville jeg gerne have en lillesøster. Så mine forældre måtte året efter adoptere en pige fra Indien. Hun var et år yngre en mig. Sammen voksede vi op i Munkebo de næste 7-8 år, inden vi begge kom på efterskole. Vi var meget tætte, kan jeg huske - vi havde jo kun hinanden den gang (uden vi tænkte over det) En fælles baggrund.

Min mor var uddannet læge og min far var professor i atomfysik ude på Odense universitet. Så vi kan godt sige, at jeg kommer fra et akademiker hjem. 

Da skolen var slut, flyttede jeg hjemme fra, til nabobyen Kerteminde, da jeg var 17 år gammel.

Flyttede til et kollege i Kerteminde. Stranden lå ca 100 meter fra mit vindue og på den anden side var der en kæmpe park. Min nabo var hashmisbruger... Og ham blev jeg vist lidt for gode venner med. Begyndte selv at ryge hash. Nu havde jeg jo prøvet at drikke i en meget tidlig alder, men hashen... Den gav mig noget helt andet. Den gav mig tryghed, (som at ligge sit hoved på ens mors skød og få trøst). Det var helt vidt skønt - så det blev min bedste ven! Dog en KÆMPE!!! Illusion!

Det har jeg gjort største del af mit liv. Så lidt skade har jeg jo nok taget og lidt skør er jeg jo nok også blevet.

Har fornyligt fået konstateret ptsd og nogen andre små ting m.m. (bedre sent end aldrig) Det hele giver mening. I dag er jeg stadigvæk mig, men måske ikke fyldt med så meget vrede/had. I dag kan jeg kan kikke i et spejl, og synes at han ser fantastisk godt ud (ham på den anden side). hihi. Jo... Jeg elsker mig selv i dag. Det har jeg dog lige godt nok aldrig gjort før. Det er lidt som at starte forfra med livet. Og arbejde med ens gamle (30-40 års) adfærdsmønster. Nu ikke nemt, men fedt!

Nu vil jeg bare gerne gøre andre mennesker glade og hjælpe folk, hvis jeg kan. Dem jeg støder på i min vej.. Og især dem som også rigtig meget gerne vil mig. Dem vil jeg næsten gøre alt for!

Jeg har en skøn og følsom, intelligent søn... heh så æblet er faldet laaaangt fra stammen. Ej gas :-) Men han skal jo nok blive til noget, er jeg sikker på (ville ønske, at jeg så ham noget mere) da livet er så kort, men sådan er livet for mig.

Nu jeg jo over 50 år, så jeg er ved at fundere en del over hvad jeg skal i den sidste halvdel af livet (helst uden druk og stoffer). Men det går også rigtigt godt synes jeg - selvom trangen til at drikke, eller ryge en fed joint nok altid vil være i mit sind). Men! Jeg ved jo også godt, at det er lige med helvede igen! Så jo... Det kan til tider være hårdt, (det skal jeg jo arbejde med resten af mit liv).

Jeg kunne godt tænke mig en lille lejlighed i Sydeuropa og male/skrive. Så det må jeg finde ud af hvordan jeg gør og måske med andre (hvem ved). Det ville jo være perfekt. hvis man kunne tage derned og bo fx fra 1. November til 1. Marts (da det jo er så pisse koldt herhjemme). Og resten af tiden bo i DK. Det er hvad jeg har af planer ind til videre og være der for mine forældre når de blive ældre og passe på dem!

Forsættelse følger, når jeg får tid :-)